Tvangsanbringelse

Årsager til tvangsanbringelse
En kommune kan beslutte at tvangsanbringe eller tvangsbortadoptere et barn.

I situationer, hvor forældre og børn står til at blive taget fra hinanden pga. en tvangsanbringelse af barnet, er det en kaotisk og frustrerende tid både for forældrene og barnet. Det kan være svært at forstå, hvorfor kommunen vil tvangsfjerne barnet. Når en kommune træffer så drastisk en beslutning i en familie, træffes den som regel på baggrund af en række underretninger. Disse underretninger kan være lavet af barnets institution (skole, børnehave eller vuggestue). Underretninger kan også være indgivet af personer i jeres omgangskreds så som naboer, venner og bekendte. Der skal dog ofte flere underretninger til, før en kommune har dokumentation nok til at vurdere, om en tvangsanbringelse af barnet er nødvendig.

Fælles for alle årsager til tvangsanbringelse er, at der ud fra disse skal kunne hentes dokumentation for, at barnets sundhed eller udvikling sættes i alvorlig fare i hjemmet. Vurderes det i løbet af processen, at der findes et stabilt grundlag for, at problemerne i hjemmet kan løses på anden vis, kan tvangsanbringelsen af barnet ikke finde sted. I sådanne tilfælde vil der nemlig ikke være nogen årsager til tvangsanbringelse. Derfor er der også nogle gange mulighed for, at kommunens vurdering kan ændres fra anbringelse til, at barnet kan blive i hjemmet. Her kan jeg som erfaren advokat inden for tvangsanbringelser hjælpe.

Betingelser for anbringelse
En anbringelse uden for hjemmet uden samtykke (tvangsanbringelse) er en indgribende afgørelse over for et barn eller en ung og forældrene. Derfor skal en række betingelser være opfyldt, før der kan træffes en sådan afgørelse.

Anbringelse af et barn eller en ung uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver kan kun foretages, hvis der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade pga. omsorgssvigt af forskellig art. Der skal også være en begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses, mens barnet fortsat bor hjemme.

Mistrivsel i hjemmet er en af de hyppigste årsager til tvangsanbringelse. Dette vil fx være, hvis I som forældre kæmper med misbrug af alkohol og/eller stoffer. Desuden ses psykisk sygdom eller vold blandt hjemmeboende familiemedlemmer også ofte som årsager til tvangsanbringelse.

Der kan således være tale om åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling af følgende grunde:

• Forældrene formår ikke at drage tilstrækkelig omsorg for eller sikre behandling af barnet eller den unge

• Forældrene udsætter barnet eller den unge for vold eller andre alvorlige overgreb

• Barnet eller den unge udviser misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder

• Barnet eller den unge har adfærds- eller tilpasningsproblemer.

Støtte i hjemmet i stedet for anbringelse
En tvangsanbringelse bør være den allersidste løsning. Inden en kommune beslutter at tvangsanbringe/tvangsfjerne et barn eller en ung, skal kommunen overveje, om anden og mindre indgribende hjælp til barnet/den unge vil være tilstrækkelig.

I den forbindelse kan kommunen overveje en lang række støtteforanstaltninger, som bl.a. kan bestå af:

• Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet

• Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer

• Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution eller i et botilbud

• Aflastningsordning i en netværksplejefamilie, i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution

• Udpegning af en personlig rådgiver for barnet eller den unge

• Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien

• Anden hjælp der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte

• Sikkerhedsplaner.

Det kan være en god idé, at du foreslår en eller flere af ovenstående støtteformer til kommunen tidligt i forløbet. Støtten skal nemlig gives tidligt og sammenhængende, og det kan være muligt at forhindre en tvangsanbringelse, hvis der handles hurtigt. Hvis dit barn allerede er fjernet, er det ikke for sent at iværksætte en af ovenstående støtteforanstaltninger.

Tvangsanbringelse af børn på 10 år og derover
Børn og unge, der er 10 år og derover, har ret til deres egen advokat, hvis de bliver udsat for en tvangsanbringelse. Hvis du som barn eller ung bliver anbragt uden for hjemmet, eller hvis du selv ønsker at komme væk hjemmefra, får du din egen advokat. Det er helt gratis for dig og din familie ved sager om tvangsanbringelse, og du bestemmer selv, hvilken advokat du vil have.

Gratis indledende samtale
Hvis du har brug for en indledende snak om din situation og dine rettigheder vedr. tvangsanbringelse, er du velkommen til at kontakte mig. Den indledende samtale er gratis og uforpligtende.